Videosamlingen til den store virksomhed

Som stor virksomhed kender de fleste i jeres målgruppe til jer, jeres produkter og jeres ydelser. Udfordringen er ikke at sprede jeres budskab til masserne; det er at fokusere ind og målrette sig dét, som I måler på giver bedst mening.

Der er ikke én rigtig måde at gøre dette på, men der er nogle metoder, der giver bedre afkast end andre. Selvom budgettet måske ikke halter, så er markedsføringsmateriale, der kan genanvendes, altid fordelagtig uanset størrelsen af virksomheden.

Videomateriale passer godt på denne beskrivelse. Efter udarbejdelsen af en film kan den anvendes over flere omgange på flere medier. Fysiske, elektroniske bannerreklamer, sociale medier, hjemmeside – der er rig mulighed for at sprede budskabet.

Der er op til flere typer af film, der kunne være især fordelagtige for store virksomheder, hvis de ikke allerede har fået disse udarbejdet.

 

Profilfilm

Profilfilm bruges til at fortælle om en virksomhed. Denne fortælling kan omhandle hvad som helst, som en virksomhed gerne vil dele – specielle kompetencer, værdier, unikke medarbejdere osv.

Det er en god måde at forklare folk om en virksomhed, som er blevet så stor, at der måske opstår fordomme. Det får virksomhedens image ned på jorden igen, sådan man kan forbinde med sin målgruppe på ny.

 

Employer branding

Store virksomheder i konkurrenceprægede industrier oplever jævnligt, at det kan være svært at tiltrække dygtige medarbejdere. Alle gør sit for at tiltrække de bedste talenter og det bliver mere udfordrende at udskille sig fra de andre.

Med en employer branding video er det muligt kort og kontant at forklare, hvorfor disse talenter skal starte/fortsætte/slutte deres karriere hos jer. I skal blot vise jeres unikke fordele frem på video og distribuere dem ud til de rette mennesker på de rette steder.

 

Testimonial

Uanset hvor stor en virksomhed bliver, så er det aldrig overflødigt at fortælle om gode oplevelser, som kunder har haft med jer og jeres produkt/ydelse.

En testimonial video gør netop dette. En tidligere/eksisterende kunde bliver optaget, imens hele interviewet omhandler deres positive oplevelse ved at have valgt jer. Anse dette som en anmeldelse i videoformat som potentielle kunder kan se og blive trygge i maven ved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *