De fleste huse, der er er i kategorien parcelhus eller større, har en form for have. Det gælder, uanset om husene ligger i Herning eller et andet sted i Danmark. En have kan dog hurtigt blive kedelig og trist eller måske for åben, hvis man ikke tænker over, hvordan man indretter den. Uanset om man gerne vil bruge meget eller lidt tid i haven, findes der heldigvis forskellige løsninger.
Find en flot bunddækkeplante
Skal haven se lidt mere interessant ud end bare en græsplæne med et træ hist og her, kan en god løsning være at plante bunddække i en del af haven. Der findes mange forskellige bunddækkeplanter, der egner sig til forskellige placeringer. Der er f.eks. både nogle, der egner sig bedst til skyggefulde placeringer og nogle, der egner sig bedst til solrige placeringer.
Samtidig kan man også få nogle, der er gode at plante i surbundsområder eller nogen med blomster. Der er mange forskellige muligheder. Køb stedsegrøn bunddække, hvis der ikke behøver at være så mange farver på, og det helst bare skal være grønt.
Udover, at bunddække kan være med til at gøre haven lidt mere interessant at se på, kan man også spare en masse tid på at luge ukrudt, når først bunddækket er blevet tæt.
Vælg den rigtige hæk
Hvis man for alvor skal have glæde af sin have uden at blive forstyrret af andres nysgerrige blikke, kan man overveje at plante hæk. Der findes flere forskellige hække, så det handler blot om at finde den, der passer bedst til haven.
Vil man gerne undgå at skulle tænke over spørgsmål som f.eks. hvornår klipper man bøgehæk?, kan man også overveje at sætte et stakit op i stedet. Det giver dog et andet udtryk til haven, hvis man vælger et stakit, så man bør finde ud af, hvad der passer bedst til haven og ens stil, inden man vælger.
En hæk kræver lidt arbejde, og der går sandsynligvis også lidt tid, før den er vokset til den størrelse, man gerne vil have. Til gengæld får man en levende afskærmning af haven, som man kan følge året rundt.