Ferie i et mindre kendt turistområde i Danmark? Besøg Herning og bliv overrasket

Danmark er trods den lille størrelse en velbesøgt rejsedestination, og mange turister fra hele verden besøger Danmark i løbet af hele året, dog er sommeren helt klar det mest populære tidspunkt at besøge Danmark. Mange danskere vælger også at holde ferien herhjemme, sammen med familie og venner.

Danmark har masser at byde på for både store og små, og med vores lange kyststrækninger er der strand nok til alle, derfor er Danmark et oplagt turistmål i de varme sommermåneder. Mange vælger naturligt nok at holde deres ferie på velkendte feriedestinationer og storbyer, såsom København, Århus, Skagen, Hvide Sande, Blåvand, Bornholm osv.

Danmark har dog også spændende ting at byde på i områder som for mange måske er mindre kendte destinationer for turister. Et af de oversete steder her i Danmark er blandt andet Herning, som har meget mere at byde på end de fleste tror. Se med herunder, hvor vi kigger nærmere på den midtjyske storby og alle de overraskende oplevelser, som byen faktisk byder på.

Herning, i midten af Danmark

Hvis du tegner et kryds igennem Jylland, vil du næsten lige i midten af krydset, finde byen Herning. Der bor ca. 88.800 mennesker i Herning kommune, hvilket gør den til den tredjestørste kommune i Danmark. I Herning finder du shopping muligheder; både indendørs og udendørs, restauranter, cafeer, barer, diskoteker, koncertsteder og meget mere.

Herudover er der også flere turistattraktioner i og omkring Herning, der byder på muligheder for hele familien.

Jyllands Park Zoo

Jyllands Park Zoo ligger kun 15 minutters kørsel fra Hernings midte. Her kan I se på mere end 500 dyr, fordelt på mere end 80 forskellige arter. Parken har blandt andet giraffer, bjørne og løver. Udover dyrene finder I også andre sjove ting som hoppeborg, karrusel, en sø I kan sejle på og meget andet.

HEART

Hvis I mere er til kunst og kultur kan I besøge HEART, Herning museum of contemporary art, et 5600 kvadratmeter stort kunstmuseum tegnet af arkitekten Steven Holl fra USA. Her kan de kunstinteresserede få mange timer til at gå med at kigge på en masse smuk kunst.

Efter jeres besøg i Herning kan I let rejse til andre destinationer i Danmark. Fra Herning er der 1 time i bil til Århus, 1 time til Hvide Sande, 2 timer til den tyske grænse og 3 timer til Skagen. Hvis I gerne vil rejse videre til Sjælland kan i sejle fra Århus og på den måde spare den lange køretur ned igennem Jylland og henover Fyn og Sjælland.

Danmarks største indendørs forlystelsescenter

I Danmark har vi mange forlystelsesparker fordelt rundt omkring i landet, men et besøg i disse parker kræver simpelthen at vejret er godt. I Herning kan du komme i et forlystelsescenter, hvor vejret ikke har nogen indflydelse overhovedet, det hele foregår nemlig indendørs.

Baboon City er Danmarks største indendørs forlystelsescenter. Baboon City er et kæmpe legeland, der byder på forlystelser og aktiviteter for både børn og voksne. Her kan du få et skud adrenalin, spænding og hyggelige stunder med mere end 200 forskellige forlystelser.

Hop på trampoliner

I trampolinparken kan hele familien hoppe løs hele dagen. Der er trampoliner i alverdens størrelser og typer. Der er skrå vægtrampoliner som i kan bounce op ad. Der er en air track bane med måtte, og så er der hoppeborge for de yngste medlemmer af familien.

Hvis I gerne vil øve jeres balance og hoppeevne, samtidig med at I øver jer i at skyde til måls, kan I også besøge basket trampolinen, hvor I kan hoppe op og baske bolden i nettet. Alle trampoliner er selvfølgelig fuldt ud godkendte, og af bedste kvalitet. Der er også sikkerhedsmåtter imellem trampolinerne, så der ikke er fare for at falde og sidde fast i fjedre eller lignende.

Spillemaskiner for alle aldre

Baboon City byder også på alverdens spillemaskiner. Her kan du både få masser af sjov med konkurrencen mod maskinen, eller måske kan i lave en turnering indbyrdes i familien.

Nogle af spillemaskinerne, eksempelvis motorcyklen, lader jer konkurrere direkte to mod to. Der er også et PlayStation område hvor du kan spille en hel masse PlayStation spil, enten alene eller mod din familie og venner.

Action og adrenalin

Til de lidt ældre børn, og til de voksne der gerne vil prøve forlystelser med lidt mere action er der også mange forskellige tilbud i Baboon City. Giv den gas i radiobilerne og bump ind i venner og familie. Klem lårene sammen og se om du kan holde dig fast når rodeotyren sætter i gang. Tag i forhindringsbanerne hvor du kan udfordre din balanceevne og koordination og meget andet.

Oplevelser for større grupper

Hvis I kommer som en gruppe på mindst 8 personer, er der en hel masse konkurrence aktiviteter som i kan kaste jer ud i. I kan prøve kræfter med Human tablefootball, hvor I selv agerer spillere på banen, men sidder fast i linjer ganske som figurerne i bordfodold.

I kan spille fire på stribe, konkurrere i elastikvæddeløb, Rodeo, sumobrydning og forhindringsbaner. Dette kan være en familietur, polterabend, fødselsdag, firmatur eller noget helt andet.

Mad og drikke

Når sulten og tørsten melder sig kan du købe både mad og drikke i cafeteriet. Her kan I købe sandwich, hotdogs, pølsehorn, pomfritter, toast og meget andet. I kan også købe frisk frugt og kage. Der sælges sodavand, juice, kaffe, te, saftevand og øl. Skal børnene forkæles kan I købe slik, is og popcorn.

Det er også tilladt at medbringe mad og drikke selv, og nyde det i centerets cafeområde. Dog må man ikke medbringe spiritus af nogen slags. Forbered en lækker madpakke hjemmefra, med hele familiens livretter. Husk også at pakke lidt snacks som hurtigt kan spises i løbet af dagen hvis den lille sult trænger sig på. Dette kan være alt fra en chokoladekiks, gulerod, æble osv.

Andet nyttig info

Du kan sagtens medbringe det alleryngste medlem af familien, der er nemlig pulseområder i centeret, samt et ammerum hvor der er mikrobølgeovn og fred og ro. Baboon City har enkelte markerede rygeområder, men udover dette er centeret totalt røgfrit.

Der er fri garderobe hvor I kan hænge overtøj og tasker, dette er dog på eget ansvar. Hvis I vil, kan I købe adgang til en af centerets bokse, og låse jeres ting inde her, så kan I lege hele dagen, uden at bekymre jer om tyverier.

Kilde: Bogfoering.dk, som tilbyder Bogholdere i Herning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *