Hvis du bor i Herning og har behov for levende insekter som foder, er der ikke mange muligheder for at købe ind. I skrivende stund er flere dyrehandlere lukket ned, og de fysiske butikker, der er tilbage, har desværre ikke levende foderinsekter i sortimentetet.
Heldigvis kan du stadig købe levende foderdyr hos Insektorama, der er beliggende i vestbyen.
Kort info om Insektorama
Insektorama blev stiftet helt tilbage i 2014. Husstanden havde forinden fået skægagamer, og der skulle indkøbes foderdyr. Kvaliteten fra de lokale dyrehandlere var dog skrækkelig dårlig, så der blev etableret egenproduktion.
I starten foregik produktionen hjemme i privaten, men det greb om sig, og snart blev produktionen flyttet til lejede lokaler i Herning vest.
99% af insekterne sælges online, men du kan faktisk stadig afhente lokalt i produktionen. Det skal blot være aftalt i god tid forinden.
Sortimentet af foderdyr
Sortimentet af foderinsekter er forholdsvis smalt. Hele konceptet går på, at insekterne skal opdrættes lokalt, så kvaliteten bliver så høj som mulig.
Problemet er nemlig generelt, at foderdyr er importerede fra udlandet, og dermed ofte er mere døde end levende.
Det betyder så omvendt også, at der er grænser for, hvor mange forskellige arter, der kan være i produktion. I skrivende stund er udvalget derfor begrænset til fårekyllinger, dubia-kakerlakker, melorme og zophobas-larver.
Fårekyllinger
Fårekylingerne er nok flagskibet. De fleste kunder melder tilbage, at fårekyllingerne fra Insektorama er de mest levedygtige, man kan få på det danske marked.
Dubia-kakerlakker
Dubia-kakerlakkerne sælger også rigtig godt. De er måske en smule dyrere i indkøb, men er til gengæld rigtig nemme at hlde liv i over længere tid.
Mange køber også kakerlakkerne med henblik på selv at etablere en koloni og blive selvforsynende.
Almindelige melorme
Melormene er måske et af de mest brugte foderinsekter, og det kan ikke overraske. De er billige og nemme at passe. De egner sig dog ikke som primært foder pga. det høje kitin-indhold.
Zophobas-larver
Zophobas-larverne er nok bedre kendt som kæmpe-melorme, og de er bestemt også populære. De udmærker sig ved nem pasning og lang holdbarhed.
Pga. størrelsen egner de sig dog bedst til lidt større hobbydyr som f.eks. skægagamer og andre større krybdyr og fugle.