Husk at have styr på reglerne, inden du hjemtager profit

Dette år har været et fremragende år for investorer. Mange overvejer på nuværende tidspunkt at sælge deres aktier, kryptovaluta og meget andet. Det kan vi godt forstå, siden kursen på specielt kryptovalutaer – herunder Bitcoin – er meget høje lige nu. Der er dog visse ting, man skal have styr på, inden man vælger at sælge. Det er et kedeligt emne, men skat er en vigtig del af dagligdagen i Danmark, og det er bedre at have styr på det før man sælger end efter.

Jeg skal sælge kryptovaluta

Hvis du skal sælge kryptovaluta, så skal du højst sandsynligt betale skat. Der er mange regler på området, og det kan være svært at forstå, fordi der er tale om et nyt slags aktiv. Aktier giver mere sig selv, fordi de har eksisteret længere, og det er nemt at finde god information om emnet på Google. I nogle lande skal man først betale skat på bitcoin, når man sælger til fiat (eksempelvis danske kroner), og så kan man handle frem og tilbage mellem de forskellige coins og få ekstra profit. Dette gør sig ikke gældende i Danmark.

Jeg skal sælge aktier

Skal du til at sælge dine aktier, så skal du højst sandsynlig ikke forholde dig til så meget. Mange danske investorer bruger nemlig Nordnet. Herinde er du oprettet med CPR-nummer, og du logger nok ind med NemID. Dette betyder, at de automatisk indberetter til skat. Du skal derfor ikke foretage dig noget – med mindre de har lavet en fejl selvfølgelig.

Handler du på udenlandske platforme, så kan det være, at du skal gøre noget. Mange platforme lader dig trække en rapport ud med tal på, hvor meget du har i realiseret profit i det pågældende år. Ellers kører mange danskere med et Excel-ark, hvor de udregner deres realiserede afkast og dermed også skatten for det pågældende år. Der er mange måder at gøre det på, men hold dig til Nordnet, hvis det skal være så simpelt som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *