Træ – det bedste materiale til hytter og små huse.
I Danmark har vi mest tradition for at bygge stråtækte bindingsværkshuse og huse af mursten eller andre mere moderne materialer. Det skyldes især at vi ikke har haft megen skov at tage af, i modsætning til vores naboer mod nord, frem for alt i Sverige, der har haft en nærmest uendelig kilde af træ fra deres store skove. Derfor har svenskerne skabt en stolt og stærk tradition for huse af træ. Det er noget vi simpelthen forbinder med det svenske, men det er også værd at være misundelig på, for træ er et fantastisk materiale at bygge huse af.
Træ kan det hele
Træ som materiale er noget af det bedste, især parret med moderne teknologier indenfor termovinduer og isolering. Træ ånder, hvilket gør at man ikke får problemer med skimmel og mug. Det kan ellers nemt være en udfordring for moderne huse, hvis der er det mindste i vejen med konstruktionen. Træ er også et meget smukt materiale, der minder os om naturen i kraft af sine årer, sin struktur og sine farver. I gamle dage ville man måske være bekymret for brandfare ved at træhus, men med nutidens røgalarmer og markant mindre brug af åben er det ikke en reel bekymring. Med mindre man vælger at ryge i sengen, så er ild en mindre risiko end den nogensinde har været det.
Nye hytter og huse i træ
Mange ting forbedres med tiden, herunder produktionsformer og effektivitet i forbindelse med konstruktion af huse. Derfor kan man nu købe færdigbyggede træhuse og -hytter med eller uden terrasser eller opbevaringsrum for meget overkommelige priser. Vi taler om smukke hytter i god kvalitet, som ofte kan købes for den friværdi I har i jeres hus. Det er en måde at opgradere ejendommen på, der sikrer en højere potentiel salgsværdi senere hen, netop fordi de nye træhuse er af så høj kvalitet. Vi taler ikke om et gammeldags skur, men om veritable små feriehuse.
Funktion og æstetik
En træhytte i haven leverer ikke kun en smuk æstetisk ansigtsløftning til haven, men også en lang række funktionelle muligheder og potentialer. I virkeligheden er det næsten kun din fantasi der sætter grænser, da et træhus af god kvalitet kan bruges til alt fra simpel opbevaring til gæstehus, hobbyrum eller øvelokale. Der er også mange der vælger at leje deres træhytte ud på AirBnB, da det er blevet populært at bo tæt på naturen.
Træet tilgiver
De mange potentialer betyder også at du måske kommer til at prøve mange forskellige brugsmåder af, men det er intet problem, for træ er et meget tilgivende materiale. Du kan snildt skrue både det ene og det andet op, og så flytte det måneden efter, uden at efterlade store grimme huller i væggene. Træ er simpelthen en fornøjelse at arbejde med, og kræver ikke megen håndværksmæssig viden. Det er bare om at være kreativ og komme i gang. Derfor kan vi herfra kun give de varmeste anbefalinger til træhytter og træhuse, når du skal gøre din ejendom den tak bedre end den allerede er.