En fantastisk & luksuriøs naturoplevelse, som vi sent glemmer
På Sonnerupgaard.dk kan du som noget nyt finde Glamping og booke en Glamping overnatning. Glamping er en mere luksuriøs camping oplevelse, som min kæreste og jeg har fået æren af at afprøve. Sonnerupgaard Gods ligger i Hvalsø, og da vi er bosat i København, var det nemt for os at tage toget fra Københavns Hovedbanegård, det tog ca. 45 minutter. Vi havde vores oppakning med i toget – praktisk og varmt tøj og hvad vi ellers forbandt med en campingtur – en ting der dog var lækkert var, at vi ikke skulle slæbe på den klassiske sovepose og liggeunderlag, hvilket jeg i øvrigt hader at sove med, og er en af grundene til at jeg ikke er kæmpe fan af telt camping, men jeg tænkte, at der her måske være mere mig!
Vi skulle checke ind kl. 15.00 og vi blev ved ankomst mødt af det sødeste personale, som viste os vej til vores telt. Jeg må sige, da jeg så det, blev jeg viiildt imponeret! det var så hyggeligt og romantisk faktisk. Det var lidt ala et tippy telt, med en lækker dobbeltseng i midten opredt med lækre dyner og puder, allerede der vidste jeg, at vi ville komme til at sove som en drøm. Med til teltpladsen hørte en bålplads med brænde til bål og alt det køkkenudstyr, som vi ville få brug for, når vi skulle tilberede aftensmad.
Vi pakkede vores ting ud og besluttede at gå en lille tur i området, omgivelserne var helt fantastisk smukke, og naturen rummede en helt fantastisk ro. Vi havde bestilt ATV-kørsel ved siden af gennem Outdoor Action, fordi vi begge er fan af adrenalin pumpende oplevelser. Og det skal jeg love for, at vi fik, det var mega sjovt at køre rundt i det udfordrende terræn og vi grinede fra start til slut. Høje på adrenalin gik vi tilbage til vores telt og gjorde klar til at lave mad over bål, vi nød middagen mens mørket faldt og stilheden bredte sig. Til sidst sad vi blot i lyset fra flammerne og den knitrende lyd fra bålet. Vi havde taget skumfiduser med, som vi ristede over bål, alt i mens vi sad med tæpper arm i arm. Og som forventet sov vi skønt i den lækre opredning. Dagen efter nød vi en let morgenmad, som var inkluderet, hvorefter vi pakkede sammen og igen satte kurs mod storbyen, helt opladte med ny energi og en fantastisk oplevelse rigere.