Herning er en by, der virkelig har meget at byde på. Byen bliver mere og mere populær blandt danskere såvel som turister, der er på besøg i landet. Dens mange forskellige muligheder og dens gode placering er med til at gøre den så attraktiv, som den er. År for år stiger byens popularitet, og vil du nå at besøge den, inden den bliver til et turistcentrum, er det ved at være tid.
Noget af det, man i Herning er særligt stolt af, er uden tvivl Messecenter Herning. Det er et af de største oplevelsescentre i hele Skandinavien, og det siger altså ikke så lidt. Udover at være et af de største oplevelsescentre er det også et af de mest alsidige oplevelsescentre. Messecenter Herning kan ganske enkelt bruges til alt lige fra mindre møder til store rockkoncerter, spændende messer og underholdende børnemusicals. Der er således et helt hav af oplevelser at komme efter netop her.
Er du på besøg i Herning, bør du derfor også uden tvivl gøre dig selv den tjeneste at besøge det enorme messecenter. Det vil helt sikkert imponere, og uanset om du tager til koncert, foredrag eller konference, vil det være en stor oplevelse.
Historien om Messecenter Herning
Historien om Messecenter Herning – eller MCH – starter tilbage i 1953. Siden da er centret blevet større og større, og det er blevet muligt at rumme flere og flere forskellige typer arrangementer. I dag består centret af MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, MCH Arena og Jyske Bank Boxen. Disse tilsammen udgør MCH.
Målet var fra begyndelsen af at bygge en hal, som var byen Herning værdig. Det må man sige, at de i allerhøjeste grad lykkedes med. Ønsket er, at MCH skal være et sted, hvor folk kan mødes, og hvor der er plads til mange forskelligartede oplevelser. Det skal være muligt for virksomheder i alverdens størrelser at bevise deres værd ved messer og konferencer i MCH, og det skal være muligt for store som små at deltage i diverse arrangementer. De ønsker at samle og engagere folk på kryds og tværs.
Selvom Messecenter Herning efterhånden har en del år på bagen, er grundtankerne fortsat de samme. MCH skal kunne rumme store og små begivenheder og virksomheder, og centret skal være den skønne by værdig. MCH er i konstant forandring og gør en stor indsats for hele tiden at forbedre konceptet og de fysiske rammer. Det er også derfor, at MCH i dag er blevet den kæmpestore succes, det er.
Jyske Bank Boxen – koncertoplevelser i verdensklasse
I 2010 blev Jyske Bank Boxen indviet. Det er en multiarena, som kan rumme op til 15.000 tilskuere. Arenaen er sin første af sin art i Danmark, og dens fleksibilitet er dens største fortrin. Arenaen bliver brugt til alt lige fra sportsbegivenheder til koncerter med helt store verdensstjerner.
Noget af det imponerende ved Jyske Bank Boxen er, at lyden er helt i top i denne arena. Trods sin størrelse og det faktum, at den ikke er indrettet udelukkende som spillested, er lyden ganske sublim i den indendørs arena. Det er derfor en stor oplevelse at tage til koncert netop her, og efterhånden er der da også mange prominente navne, der har optrådt i MCH Jyske Bank Boxen.
Arenaen er blevet brugt til store koncerter med kunstnere som eksempelvis Lady Gaga, Queen + Adam Lambert og Bruce Springsteen for blot at nævne nogle stykker. Derudover opføres der musicals og teaterstykker i Jyske Bank Boxen, og uanset hvilket arrangement der her løber af stablen, kan arenaen tilpasses perfekt til formålet.
Du vil uden tvivl ikke fortryde at tage til et arrangement i Jyske Bank Boxen, for du kan være ganske sikker på, at der er gjort noget særligt ud af at sikre dig den gode oplevelse. Uanset om du skal til håndboldkamp eller rockkoncert, danner arenaen de perfekte rammer om arrangementet.
Sjov for både store og små finder du i Herning
MCH er ikke blot for de voksne. Der er nemlig også masser af oplevelser at komme efter for børnene. Det kunne eksempelvis være nogle af de mange musicals og teaterstykker, der her bliver opført. De store opsætninger er et besøg værd for hele familien, for uanset alder kan man ikke undgå at blive imponeret over, hvor gennemførte og gennemtænkte de er.
Det er dog ikke kun shows, som børnene kan opleve i MCH. Der bliver nemlig også afholdt et væld af andre arrangementer, som er relevante for både små og store. Eksempelvis afholdes der jævnligt messer, som er i børnehøjde. Der er altså lidt forskelligt at komme efter – også for familiens yngste medlemmer.
Vil I nyde en dagstur i Herning med hele familien, er det derfor også oplagt at kombinere det med et besøg hos MCH. Brug eksempelvis dagen på shopping og sightseeing, og tag derefter til en musical eller børnevenlig koncert om aftenen. Du kan naturligvis også tage børnene med til en af de mange store sportsbegivenheder, der finder sted netop her.
Besøg Messecenter Herning, og bliv en oplevelse rigere
Uanset hvad man tager til af arrangementer i Messecenter Herning, er der garanti for at blive imponeret. Bygningsværkerne i sig selv er imponerende. Det gælder i særdeleshed Jyske Bank Boxen, som med sit helt særlige design skiller sig ud i landskabet, som det troner op.
Faciliteterne og alsidigheden er ligeledes imponerende. MCH huser hvert eneste år alt lige fra små møder for 10-15 mand til store internationale sportsbegivenheder. Ligeledes kan der inviteres op til 50.000 mennesker til messe i centret, og i Jyske Bank Boxen kan der altså være 15.000 tilskuere til den samme koncert. Denne alsidighed har været med til at positionere MCH som et af de mest eftertragtede oplevelsescentre overhovedet.
Uanset om du er til sport, musik eller teater, er der noget for dig at komme efter i MCH. Det samme gælder, hvis du er videbegærlig og gerne vil deltage i foredrag, messer og kurser. Der er noget for enhver i MCH – uanset alder og interesser. Tag derfor endelig børnene med en tur til Herning, og besøg Messecenter Herning. Det vil blive en oplevelse, de sent glemmer.
Kilde: Kiidzo.dk.