Informationer om den kvikke hund Border Collie

Border Collien er en familiehund, som alle hundeelskere elsker. Border Collien er en stor og energifyldt hund, som er meget loyal over for sin familie, og som altid bidrager med godt humør og energi. I denne artikel vil vi se nærmere på Border Collien og fremhæve en masse spændende informationer om denne imponerende hund.

 

Fakta om Border Collien

 

Typiske levealder: En Border Collie bliver typisk mellem 10-14 år gammel, dog kan den blive helt op til 16 år gammel.

Vægt: Border Collie hanner vejer mellem 13-22 kg, hvor hunner ligger mellem 12-19 kg.

Størrelse: Border Collien er en stor hund. Hanner er gennemsnitligt 55 cm, hvor hunner er 50 cm.

Pels: Border Collies kommer i mange forskellige pelsfarver som f.eks. sort, rødbrun, tofarvet, mangefarvet, merle, zobel, og meget mere. Pelsen er mellemlang og kræver moderat pelspleje.

Temperament: Boder Collies har som regel altid et meget mildt temperament.

Energiniveau: Her kan du forvente et meget højt energiniveau, og en hund der kræver mange daglige udfordringer.

Intelligens: Border Collien anses af mange for at være verdens mest intelligente hund.

Udbredelse: En meget almindelig hund, da den er meget populær.

Oprindelse: Border Collien stammer fra Storbritannien.

Avlet til: Kvæg- og fårehyrdehund.

Tendenser: Meget aktiv, kan savle en lille smule, snorker typisk ikke, graver kun meget sjælendt.

 

Hvad er Border Colliens historie?

 

Border Collien er oprindeligt en hyrdehund, som har rødder i Storbritannien. Her blev hunden opdraget og avlet til at kontrollere kvæg- og fåreflokkene på markerne. Denne hunderace kan spores helt tilbage i 1700-tallet, men det ser dog ud til at det først var i 1900-tallet af familier begyndte at tage Border Collien til sig som familiemedlem. Rundt omkring i dag bruges Border Collien dog stadig meget som arbejdshund i form af narkohund, førerhund, politihund, vagthund og mere. Dette skyldes naturligvis hundens høje energi og skarpe intelligens.

 

Hvordan er Border Colliens typiske personlighed?

 

Kort sagt er en Border Collie ikke hunden for dig, som blot ønsker en sød hund at ligge i sofaen med. En Border Collie er nemlig hyper-aktiv og har brug for enormt meget motion dagligt, samt en masse udfordringer der kan stimulere dens hjerne. Border Collien elsker både fysiske og mentale udfordringer, og det er meget vigtigt, at den bliver udfordret, da den ellers hurtigt kan blive rastløs. Border Collien er en meget udadvendt hund, som holder sig tæt på sin ejer og er meget loyal over for sin familie. Grundet sit hyrdeinstinkt er Border Collien også meget beskyttende, og en dygtig vagthund, som altid passer på sit territorium og sin familie. På trods af at Border Collien er meget aktiv og energifyldt har den et meget mildt temperamanet og er generelt set i den forstand meget rolig. Alt i alt er der altså ikke nogen tvivl om at Border Collien er en fantastisk familiehund, hvis du har tiden og pladsen til at give hunden den motion og de udfordringer som den har brug for.

 

Her var altså en masse informationer om den fantastiske hund Border Collie. Vi håber, at du lærte noget nyt om denne spændende og intelligente hund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *